Skip to main content

Forfatter: admin

Magnus Lophaven, HGI Bordtennis

Jeg har været i forløb hos Allan op mod DM i bordtennis. Det har virkelig været et fedt forløb med en masse gode taktiske snakke. Jeg har virkelig været glad for det her forløb, da jeg kan mærke, at det har hjulpet mig utroligt meget med at være stærk mentalt. Resultaterne til træning og til turneringer har kun gået fremad, og det synes jeg er virkelig fedt. En af de ting som jeg har arbejdet meget med for at være stærk mentalt, er min attitude når jeg spiller, og det kan jeg virkelig mærke hjælper. Selv mine holdkammerater synes, at jeg spiller meget bedre og er udviklet mig mentalt. Så alt i alt, har det her været et mega fedt forløb, som jeg meget gerne vil fortsætte.

Silas Gryholt, Gilleleje Boxing/Landshold

Jeg har gennem min karriere som elite sportsudøver hørt ordet “mental træning” i ny og næ. Det var ikke noget jeg spekulerede meget over, men da muligheden opstod, så tog jeg den. Jeg kan nu efter ca. 6 måneders forløb med Allan/New Tomorrow sige, at jeg har fået en masse værktøj i rygsækken. At bokse på allerhøjeste plan, der indebærer at repræsentere Danmark til bl.a. Europa Mesterskaber kan være hårdt ift. pres, men det aller-hårdeste er, når det ikke går som forventet. Om det er nederlag eller pludselige “bump” på vejen spiller ikke den store rolle, men efter at have startet samarbejdet med Allan kan jeg mærke at jeg er blevet markant bedre til at forebygge disse situationer. Vi har arbejdet meget med, at “acceptere” det uundgåelige som f.eks. nervøsitet og pres, og specielt gennem RRR-metoden og visualiseringer ser jeg allerede en forbedring på mine præstationer. Vi arbejder også meget med, at identificere de små detaljer, der kan være afgørende for kampens resultat og hvordan jeg så kan tackle de følelser og fokus-spolerende ting, der naturligt kan opstå via. bl.a. at arbejde med indre dialog, så jeg kan præstere på højeste niveau. Det mentale “game” er lige så vigtigt som det fysiske på banen eller i ringen, så står du og vil tage dit game til det næste niveau, så anbefaler jeg helt klart Allan & New Tomorrow Coaching.

Julius Rosenberg, Judo Danmark

Jeg har lært at bruge min mentalitet så den gavner mig i stedet for at hæmme mig. Jeg har lært hvordan jeg skal håndtere mine følelser i pressede situationer.
Jeg har opbygget en mental styrke som gavner mig i flere aspekter end judo
Samarbejdet med Allan har været et frirum for mig. Det er rart at have en udefra som ikke har nogle relationer til mit miljø eller omgangskreds. Derudover så forholder han sig professionelt og fagligt. På den måde gør det at han er nem at snakke med, og få råd fra.
Julius Rosenberg

Ibrahim Abboud, GBK

Mental træning og mit samarbejde med Allan Sørensen har haft en absolut positiv udvikling på mig
som bokser. Gennem min bokseklub og ønsket om at optimere på alle områder blev jeg
interesseret i at udforske det mentale aspekt i sporten.
Jeg har lært, at mental træning kan flytte bjerge og have en stor indvirkning på mine præstationer
både under træning og i kampe. I samarbejde med Allan har vi arbejdet med at “parkere” visse
følelser, når jeg træder ind i ringen, og identificeret, hvad der skal til for at presse mig selv ud over
mine grænser, når det bliver rigtig hårdt.
Gennem vores konsultationer har vi dykket ned i min hverdag, træning, kampe og generelle
velvære. Baseret på disse samtaler har vi haft dybere samtaler om de mentale udfordringer, og
hvordan jeg bedst kan tackle dem.
Mit mål er at være den bedste bokser, jeg kan være, og derfor stræber jeg efter at optimere alle
aspekter af min træning. Indtil videre har mental træning hjulpet mig i så stor grad, at jeg
planlægger at fortsætte samarbejdet med Allan. Jeg er overbevist om, at dette vil bringe mig
endnu tættere på mine mål og hjælpe mig med at blive den bedste udgave af mig selv både inde i
og uden for ringen.

Louise og Dan Brix, Victors forældre

Vi har brugt Allan til vores søn Victor. Victor vil gerne spille fodbold på eliteplan, men manglede noget på det mentale, han turde ikke gøre de ting han er god til, og nervøs for at lave fejl. Allan fik hjulpet ham med at have fokus på de ting der er vigtige for ham. Efter 4 samtaler kom der hul på bylden, og 3 mål og 5 assist i de næste 3 kampe, var en stor fremgang. Vi kommer til at bruge Allan i fremtiden når tingende bliver svære og uoverskuelige i elitemiljøet. Victor spiller i FC Helsingør.

H.K

Jeg har været i et forløb hos New-Tomorrow, ved Allan og jeg følte mig tryg fra jeg trådte ind af døren. En proffesionel coach som er anerkendende og stadig giver en noget at arbejde med. Jeg sender mine bedste anbefalinger til Allan og kan varmt anbefale ham hvis du har brug for en guidevej eller bare en at snakke med.

C.L

Jeg har brugt Allan som coach, både i forbindelse med stress, men også til andre problematikker, hvor jeg havde brug for at blive klar på hvilke beslutninger jeg skulle tage. Allan er behagelig at tale med, han virker oprigtig og nærværende. Han holder sig lige der i samtalen hvor han tydeligvis fornemmer hvor han kan gå til, men samtidig ikke er bange for at spørge ind. Jeg følte mig tryg i samtalen med Allan. Jeg havde god gavn af de teknikker Allan benytter sig af ift. stress coaching. Jeg er blandt andet blevet bedre til at have opmærksomhed på faresignaler ved stress, og kan blive ved med at bruge disse teknikker. Jeg kan helt klart anbefale Allan i enhver coaching henseende.