Silas Gryholt, Gilleleje Boxing/Landshold
Jeg har gennem min karriere som elite sportsudøver hørt ordet “mental træning” i ny og næ. Det var ikke noget jeg spekulerede meget over, men da muligheden opstod, så tog jeg den. Jeg kan nu efter ca. 6 måneders forløb med Allan/New Tomorrow sige, at jeg har fået en masse værktøj i rygsækken. At bokse på allerhøjeste plan, der indebærer at repræsentere Danmark til bl.a. Europa Mesterskaber kan være hårdt ift. pres, men det aller-hårdeste er, når det ikke går som forventet. Om det er nederlag eller pludselige “bump” på vejen spiller ikke den store rolle, men efter at have startet samarbejdet med Allan kan jeg mærke at jeg er blevet markant bedre til at forebygge disse situationer. Vi har arbejdet meget med, at “acceptere” det uundgåelige som f.eks. nervøsitet og pres, og specielt gennem RRR-metoden og visualiseringer ser jeg allerede en forbedring på mine præstationer. Vi arbejder også meget med, at identificere de små detaljer, der kan være afgørende for kampens resultat og hvordan jeg så kan tackle de følelser og fokus-spolerende ting, der naturligt kan opstå via. bl.a. at arbejde med indre dialog, så jeg kan præstere på højeste niveau. Det mentale “game” er lige så vigtigt som det fysiske på banen eller i ringen, så står du og vil tage dit game til det næste niveau, så anbefaler jeg helt klart Allan & New Tomorrow Coaching.